Ny øl på fad. Jacobsen Donker Winter Ale

Jacobsen Donker Winter Ale 8,9%

Jacobsen Donker Winter Ale er brygget som en hyldest til de fyldigste, kraftigste, og måske også mest hemmelighedsfulde mørke belgiske kloster øl. Ofte kan disse ales være svære at identificere alene på deres navne, fordi de næsten alle forhandles under meget forskellige prædikater fx Abt, Grand cru, Quadrupel og nogle gange blot et nummer på en kapsel. Men når man skænker en af disse øl i glasset, er man ikke i tvivl. Den varmende og søde karamelliserede smag, fulgt af dybe krydrede og liflige frugtige dufte, spreder en ophøjet ro, som næsten har karakter af andagt. Ved det første sip bliver man næsten overvældet af den overvældende karakterfuldhed, der helt naturligt tvinger én til at nippe og ikke svælge.

"Den engelske"